Mogens S. Mogensen

For nogle uger siden kom historien om Lina Joy frem i internationale og danske medier. Lina Joy er en kvinde i Malaysia, som er opvokset som muslim, men som i 1998 26 år gammel valgte at konvertere til kristendommen. Hun blev døbt og søgte om at få sin konversion anerkendt ved domstolene, så hun kunne gifte sig med sin kristne forlovede. Hun fik i 1999 ret til at tage et andet navn, men fik ikke lov til på sit identitetskort at få sin nye religion opført. Den 30. maj faldt den endelige afgørelse ved en føderal appelret, der afviste hendes krav om at få sit religionsskifte anerkendt. Begrundelsen var, at kun en shari’a-domstol kunne træffe afgørelse i sådanne sager. (Læs mere på her)

Malaysia er et samfund i en stærk økonomisk udvikling og er et af de muslimske lande, hvor der har været en forholdsvis høj grad af religionsfrihed, og derfor er det meget foruroligende, at udviklingen nu måske går den forkerte vej. Malaysia ligger på den anden side af kloden, men i vor globaliserede verden påvirkes vi af og har også mulighed for at påvirke det, der sker langt herfra. Derfor mener jeg, at vi også her i Danmark må interessere os for denne sag.

Mens jeg har fulgt udviklingen i sagen og debatten om den, kom jeg til at tænke på de Teser om anerkendelse af mennesker, der tilhører forskellige religioner i det multireligiøse samfund, som jeg var med til at udarbejde i regi af Dansk Missionsråd i efterkanten af Muhammed-krisen. I tolv teser peger vi på de udfordringer til anerkendelse af mennesker af anden tro i det danske samfund, som rejser sig for (1) hele samfundet, (2) kirken og (3) folk, der tilhører andre religioner.

I tese 6 skriver vi, at ”Som kristne må vi – i overensstemmelse med ”den gyldne regel” – anerkende folk, der tilhører andre religioner, som de er, ved at arbejde for, at de får samme frihed og muligheder, som vi ønsker for os selv her i samfundet, og samme frihed, rettigheder og muligheder, som vi ønsker, kristne skal have i samfund, domineret af andre religioner.”

I tese 10 siges det, at ”Lige som folk, der tilhører andre religioner, har ret til at dele deres tro med kristne og til at arbejde for, at de konverterer til deres tro, på samme måde må folk, der tilhører andre religioner, også acceptere kristnes ret til at dele deres tro med dem, og alles ret til at skifte religion uden at blive udsat for forfølgelse eller andre repressalier.”

Og endelig den i denne sammenhæng helt centrale tese 12: ”De rettigheder, som religiøse minoriteter i Danmark har eller kæmper for at få, må de også bidrage til, at andre religiøse minoriteter, fx kristne, får i de lande, hvor deres religion er i flertal.”

Jeg har ledt med lys og lygte for at finde danske muslimers holdning til Lina Joy-sagen i Malaysia, men endnu ikke fundet nogen. Nu kan danske muslimer selvfølgelig ikke forventes at forholde sig til og udtale deres mening om alt, hvad der foregår. Men helt konkret kunne jeg godt tænke mig at høre, om danske muslimer – i lyset af Lina Joy-sagen –  deler de principper om anerkendelse, som vi har udformet i ”Teser om anerkendelse…”, specielt også spørgsmålet om, at ligesom kristne har en moralsk forpligtelse til at kæmpe for muslimers religionsfrihed dér, hvor kristne er i flertal og har magten, så har muslimer ligeledes en moralsk forpligtelse til at kæmpe for kristnes religionsfrihed dér, hvor muslimer er i flertal og har magen.

På den ene side er  kristnes moralske forpligtelse til at værne om muslimers religionsfrihed fx her i landet naturligvis ikke betinget af, at muslimer værner om kristnes religionsfrihed i Malaysia. På den anden side er det af stor betydning for et multireligiøst samfund, at kristne, muslimer løbende drøfter, efter hvilke fælles principper vi kan leve sammen og arbejde sammen i et multireligiøst samfund og en multireligiøs verden. 

For at læse mere om relaterede emner, besøg min website: www.intercultural.dk.