Hvem konverterer, og hvem er konvertit? Fra Toulouse til København.


De sidste to dage på den økumeniske konsultation om konversion i Toulouse brugte vi på at drøfte de konkrete problemstillinger, som må behandles i en code of conduct for konversion. 

Det begynder allerede med, hvilken sprogbrug vi anvender omkring konversion. Er det kirkens og missionens mål at konvertere/omvende mennesker til kristendommen? Det er ikke kun et spørgsmål om personlige sproglige præferencer, men det er udtryk for en holdning til andre mennesker og det er udtryk for en bestemt teologi. I Ny Testamente talers der ikke om, at Paulus eller Peter eller andre konverterer mennesker til Kristus/kristendommen, men om at Gud/Helligånden konverterer mennesker, eller om at mennesker selv konverterer. Kirkens/kristnes/missionærers opgave, derimod, er at vidne om Kristus.

I forskellige grupper arbejdede vi med de konversionsproblemstillinger, som bl.a. har at gøre med

  • Familie, børn og samfund
  • Respekt og åbenhed og det enkelte menneskers værdighed
  • Diakoni og materielle goder
  • Magtrelationer og politik og religionsfrihed

Det, som gjorde størst indtryk på mig, under konsultationen var nok, hvordan repræsentater for så forskellige kirker som pinsekirken og den katolske kirke kunne arbejde tillidsfuldt og konstruktivt sammen om udfordringer, som alle kirker står over for i deres mission. Næste år afholdes en tredje konsultation, hvor denne code of conduct gøres færdig.

Så går turen tilbage til Danmark – men også er bræder spørgsmål om konversion åbenbart på i disse dage. Lige som kirkerne alvorligt overvejer, hvordan man ansvarligt omgså spørgsmål omkring konversion, sådan er der åbenbart også et stort behov for, at Udlændingestyrelsen (og dermed regering og folketing) gennemtænker sine principper og praksis, når det gælder behandlingen af asylansøgere, som er konverteret til kristendommen. 

Den måde, hvorpå Udlændingestyrelsen forsøger at finde ud af, om asylansøgere virkelig er konverteret til kristendommen, eller blot forsøger at fuppe sig til asyl, virker både usaglig og også respektløs over for asylansøgerne. Ifl. oplysninger i Kristeligt Dagblad i går udsættes asylansøgerne for en dogmatisk eksamination, hvor de både skal kunne recitere trosbekendelsen og kunne gøre rede for synet på tro og gerninger, når det gælder frelse. 

Konversion kan ikke reduceres til overtagelse af og grundigt kendskab til en bestemt dogmatik, der er mange andre dimensioner, en af dem er, tilslutningen til kirkens fællesskab og deltagelse i kirkens ritualer. Konversion kan heller ikke reduceres til en punktuel begivenhed, men er en lang proces med et centrum i dåben, en proces, hvor konvertitten trods grundig dåbsforberedelse ikke på dåbstidspunktet har det fulde kendskab til sin nye tro.

En etisk omgang med konversion og konvertitter er ikke kun en kirkelig men så sandelig også en politisk udfordring i dag – også i Danmark.

Mogens S. Mogensen

I luften mellem Toulouse og København, søndag, den 12. august 2007.

 

For at læse mere om lignende problemstillinger, se min website www.intercultural.dk.

  1. Endnu ingen kommentarer.
(bliver ikke vist offentligt)
  1. Endnu ingen trackbacks.