Palmesøndag fejrede vi Jesu indtog i Jerusalem, ikke som en hærfører på en stridshingst, men som en Herrens ydmyge tjener på et æsel. I dag, langfredag, mindes vi, at han blev Herrens lidende tjener2, der døde på korset for hele verdens synd, og påskedag vil vi fejre, at han sejrede over døden og opstod til nyt liv for hele verden.
I år på palmesøndag kunne de over 100.000 kristne i den lille arabiske golfstat Qatar fejre, at de for første gang kunne samles til gudstjeneste i en kirke. Der er ganske vist kun tale katolsk kapel, der hverken har kirkeklokker eller synlige kors, men det er en kirke bygge på en grund skænket af den lokale emir. De kristne har meget vanskelige kår mange steder i den arabiske, men nu er Saudi Arabien trods alt det sidste land i den arabiske verden hvor der endnu findes en eneste kirke, og hvor det stadig er udtrykkeligt forbudt at bygge kirker.
Kristendommen har imidlertid en meget lang historie i den arabiske verden, og også i de områder, der i dag udgøres af Saudi Arabien. Pinsedag var der ifl. Apostlenes Gerninger arabisk talende mennesker til stede, da Helligånden blev udgydt og kirken dermed blev født. På Muhammeds tid 600 år senere var der kristne i Arabien, og Muhammed har tydeligvis mødt kristne. Men i dag er ifl. den herskende Wahabi-islamiske tradition er alle andre gudshuse end moskeer forbudt i islam.
Ikke desto mindre er der i dag et meget stort antal kristne, der arbejder som gæstearbejdere i Saudi Arabien, inkl. 800.000 katolikker, især fra Filippinerne og Indien. Mens de ikke må samles til gudstjenester og da slet ikke bygge kirker i Saudi Arabien, er der for saudi-penge bygget Europas største moske allerede i 1995 i Rom. Derfor er der grund til at efterlyse et mindstemål af gensidighed fra Saudi Arabiens side. Det er nok også et af de argumenter, Vatikanet bruger i de forhandlinger, som man netop har indledt med regeringen i Saudi Arabien i bestræbelserne på at få lov til at bygge kirker i profetens eget hjemland.
Man kan med god ret frygte at det vil have endog meget lange udsigter inden den katolske kirke og andre kirkesamfund får lov til at bygge kirker til deres mange tilhængere i Saudi Arabien. Men mens vi venter, kan vi glæde os over, at vi lever i en globaliseret verden, hvor det bliver sværere og sværere at opretholde og forsvare de traditionelle grænser. Der er nemlig allerede oprettet en kirke i Saudi Arabien, ja, tilmed i selve Mekka. Ikke en fysisk kirke bygget af mursten, men en virtuel kirke, The Virtual Church of Jesus Christ in Mecca, Saudi Arabia. Mens den politiske fordør i Saudiarabien var lukket for kirken, er Jesus redet ydmygt ind ad bagdøren på sit æsel.
Glædelig påske!
Tranum Strand, langfredag, den 21. april 2008
Mogens S. Mogensen
For at læse mere om lignende emner, besøg min website www.intercultural.dk
#1 af yeshua - 22. marts, 2008 kl. 11:23
“Men mens vi venter, kan vi glæde os over, at vi lever i en globaliseret verden, hvor det bliver sværere og sværere at opretholde og forsvare de traditionelle grænser.”
Det får europa ingen glæde af. For hver kirke der bliver bygget i mellemøsten, bliver der bygget mange moskeer i europa.
#2 af Mogens S. Mogensen - 25. marts, 2008 kl. 18:37
Religionsfriheden, og dermed også muslimers ret til at etablere moskeer, hører heldigvis med til de grundlæggende frihedsrettigheder i demokratiet, og det er der bestemt god grund til at glæde sig over – også selvom muslimerne benytter denne frihedsrettighed til at bygge moskeer i Europa.
Religionsfriheden, og dermed også kristnes ret til at danne menigheder og bygge kirker, er desværre meget begrænset i store dele af den arabiske verden, og det er der al mulig grund til ikke blot at begræde, men også protestere over.
Globaliseringen medvirker sandsynligvis til at vanskeliggøre en fortsat effektiv undertrykkelsen af kristne fx i Saudi Arabien, og det kan jeg ikke lade være med at glæde mig over.
Mogens S. Mogensen