Mogens S. Mogensen

For år tilbage var både presse og politikere meget optaget af de hårde stoffer. For at hindre unge mennesker i gå til bunds i samfundet gennem stofafhængighed blev en række hårde stoffer forbudt. I det sidste års tidhar journalister, teologer, ministre og andre politikere fokuseret på de blødere stoffers samfundsskadelige virkninger. Det lille stykke stof, som har sat sindene i kog, er naturligvis muslimske kvinders tørklæde. Dette overflødige stykke stof er et tegn på muslimske kvinders undertrykkelse og uligestilling. 

I min barndom var der pæredanske kvinder, som hildede sig i tørklæder, men siden da har de danske skjoldmøer – når det ustabile danske klima eller tillader det -lagt flere og flere af de undertrykkende stoffer fra sig, og nogle progressive kvinder har løftet sig op fra den bundløse undertrykkelse og er nået helt frem til en topløs frigørelse. Så langt er muslimske kvinder endnu ikke nået. Men målbevidste politikere arbejder – motiveret af deres kærlige omsorg for muslimske kvinder – på sagen. Efter mange måneders debat af dette alvorlige samfundsspørgsmål lykkedes det dog ikke forkæmperne for kvindernes frigørelse i Dansk Folkeparti – som et første skridt på den lange march mod frihed, lighed og utildækket søsterskab – at få tørklædet forbudt i Folketinget. Et slag var tabt, men kampen fortsætter.

De alvorsmænd og kvinder, som kæmper for at ”afsløre” de muslimske kvinder, har ret. Der er muslimske kvinder med tørklæde, som er undertrykte. Problemet er bare, at der også er tørklædeklædte muslimske kvinder som ikke er undertrykte. For nogle dage siden kunne man ligefrem læse i en undersøgelse, at myten om, at det muslimske tørklæde er et udtryk for kvindeundertrykkelse ikke holder stik. Men som Albert Einstein har sagt, så er det sværere at ændre en fordom, end at spalte et atom. 

Ansvaret for kvindernes ligestilling, og dermed også for de 100.000 danske muslimske kvinders og pigers ligestilling, hviler tungt på minister Karen Jespersens skuldre. Både før og efter at hun kom til magten i den borgerlige regering har hun prioriteret dette stykke stof, som nogle muslimske kvinder bærer på deres hoved, meget højt, sandsynligvis fordi hun har vurderet, at det var det vigtigste ligestillingsspørgsmål i Danmark i dag. 

I denne uge, hvor vi kunne fejre 100-året for indførelsen af kommunal valgret for kvinder, har de ansatte i nogle typiske kvindefag valgt at strejke for at få ligeløn i forhold til de typiske mandefag. Desuden er det endnu en gang kommet frem, at kvinderne halter langt bag efter mændene i Danmark – og også langt bagefter kvinderne i Norge, når det gælder antallet af bestyrelsesposter og direktørstillinger i erhvervslivet.

Og dette til trods for, at disse gæve danske kvinder hverken er muslimer eller bærer det stykke stof, som er symbolet på kvinders uligestilling og undertrykkelse. Det må da give vor kvindelige ligestillingsminister stof til eftertanke.

Christiansfeld, søndag, den 20. april 2008
Mogens S. Mogensen

For at læse mere om lignende emner, besøg min website www.intercultural.dk.