Da temaet for Det Lutherske Verdensforbunds rådsmøde i Arusha, Tanzania, disse dage er Sneen smelter på Mt. Kilimanjaro, var det ikke overraskende, at vi i eftermiddag blev indbudt til et åbent møde om klimakrisen. Vi blev præsenteret for en række dybt foruroligende dommedagsprofetier. Men dommedagsprofetierne kom hverken præster eller teologer, men fra nogle af verdens mest anerkendte videnskabsmænd og kvinder.
Hvis ikke verdens regeringer og befolkninger radikalt ændrer kurs mht. det energiforbrug, som fører til udslip af CO2 i atmosfæren, vil den globale opvarmning komme helt ud af kontrol, så der ingen vej er tilbage. Videnskabsfolkene diskuterer ikke længere om verdenshavene vil stige, men kun hvor meget og hvor hurtigt. Mange skønner at det arktiske område vil blive isfrit om sommeren inden for 5-10 år, og at verdenshavene vil stige mindst to meter i dette århundrede.
Dommedagsprofeterne siger at tiden er ved at løbe ud for os; hvis vi ikke snart omvender os de giver os ti år til at ændre kurs så bryder helvede løs. Når store dele af verden bliver ubeboelige, vil der komme folkevandringer af hidtil ukendt omfang. Når flere og flere landbrugsarealer forsvinder, vil sulten true endnu flere millioner af mennesker end den gør i dag. Der vil være firmaer og lande som på kort sigt vil få gavne af den globale opvarmning, men verdens fattige vil blive ramt meget hårdt. Der er tale om fremtidsscenarier af apokalyptisk karakter.
Hvad gør kirken i den situation, hvor videnskaben har overhalet den højre om, når det gælder dommedagsprofetier? En teolog mindede om, at apokalypse betyder, at tæppet trækkes til side for at afsløre noget, og spurgte, hvad det mon var, som Gud i dag vil åbenbare for os gennem det, der sker omkring os? I Johannes Åbenbaring var der ifl. teologen tale om, at Gud afslørede fristelserne og farerne ved det romerske imperiums magt. Kirken kaldtes til midt i det romerske imperium, de krævede dets loyalitet, at vidne om Kristus og Guds Rige med de omkostninger, det kunne indebære.
Måske er det, som Gud vil åbenbare for os i dag, sagde teologen, at vi må omvende os fra den livsstil, der ødelægger skaberværket og dermed ødelægger livet for os alle og især for de fattige. Det vil have omkostninger ikke bare for samfundet, men også for den enkelte af os, især i den rige del af verden. Vi udfordres til at omvende os fra vor nuværende livsstil og i stedet begynde at leve i overensstemmelse med visionen om Guds Rige. I en verden med flere og flere (videnskabelige) dommedagsprofeter, som kirken også bliver nødt til at tage alvorligt, må kirken pege på det håb, der ligger i evangeliet. Gud er en Gud, der ønsker at frelse og hele sit skaberværk. Deri ligger frimodigheden til at tage fat.
Det var en hård kost, som var vanskelig at fordøje. Vi sluttede det to timer lange møde med en gammel kendt sang, som vi også havde sunget ved åbningsgudstjenesten, men nu fik den en ny betydning. O Lord my God, when I in awesome wonder consider all the worlds thy hand hath made then sings my soul, my Saviour God, to thee,
Da jeg ud på aftenen omsider nåede op på mit hotelværelse, kunne jeg ikke slippe dommedagsprædikenen. Er det virkelig så alvorligt, eller vil vi næste år have glemt temaet Sneen smelter på Mt. Kilimanjaro til fordel for helt andre problemstillinger. Da der i aften ikke var EM fodbold i fjernsynet, satte jeg mig til at se en nyhedsudsendelse fra CNN. En af nyhederne var, at videnskabsmænd forudsagde, at Nordpolen sandsynligvis allerede vil blive isfri i hen på sensommeren.
Hotel Impala, Arusha, Tanzania,
Fredag aften, den 27. juni 2008
Mogens S. Mogensen
For at læse mere om lignende emner, besøg min website www.intercultural.dk.
Nye kommentarer