I en popsang spørger Joan Osborne, ”What if God was one of us?” Det er lige præcist det, som julen giver svaret på. Gud blev én af os, da han lod sige føde som Marias barn i en stald i Betlehem for et par tusinde år siden. ”If God had a name, what would it be?” synger Osborne. Min tidligere kristendomslærer på Ålborg Katedralskole gav i en bog fra 1972 svaret, ”Gud hedder Kristus”. Gud trådte i Jesus fra Nazareth ind i vores verden og vores historie.
At Jesus blev født i Betlehem skyldes kejserens kampagne for inddrivelse af skatter. Folketællingen nødvendiggjorde at Josef og Maria måtte rejse fra Nazaret i Galilæa til Betlehem i Judæa. De første år levede Jesus som flygtning i Egypten, da kong Herodes i Jerusalem for at bevare sin magt ville slå Jesus ihjel. Af de vise mænd havde han fået det indtryk, at de havde tydet stjernerne sådan, at en ny hersker var blevet født i Betlehem. Johs Døberen, som døbte Jesus og udpegede ham som Guds søn og verdens frelser, blev kort efter arresteret og senere halshugget af kong Herodes, da Johannes havde tilladt sig at kritisere hans livsførelse. I sidste ende gik det om muligt Jesus endnu værre, da han af jødiske ledere blev anklaget for blasfemi og af romerne blev tortureret og korsfæstet.
”If God had a face what would it look like?”, spørger Osborne i sin sang. Gud blev i Jesus én af os, så vi i dag kan genkende hans ansigt barnets, flygtningens, den tortureredes, og hvert medmenneskes ansigt. Et af Jesu navne er Immanuel, der netop betyder ”Gud med os”.
Julen betyder, at himlen kysser jorden, for himmeriget – Guds rige – er brudt ind i vor verden. Guds rige er der hvor Guds vilje sker, hvor kærligheden sker fyldest. Derfor lærte Jesus os at bede, ”komme dit rige, ske din vilje” lige her midt i verden. Guds rige er i inden i os, men Guds rige er ikke kun en åndelig virkelighed i vort lønkammer, men det er også iblandt os, midt i den verden, som Jesus blev konfronteret med fra dag ét i Betlehem. Gud blev ikke menneske for at frelse os fra denne verden op til en fjern himmel, men for at bringe himlen til hele verden. Julen er derfor begyndelsen til enden på adskillelsen mellem himmel og jord.
”What if God was one of us?” I julen kan vi fejre, at Gud virkelig blev én af os, for at vi kunne blive ét med ham.
Glædelig jul!
Christiansfeld, mandag, den 21. December 2009
Mogens S. Mogensen
For at læse mere om lignende og helt andre emner, besøg min website www.intercultural.dk
#1 af claes flach - 22. december, 2009 kl. 11:22
Kære Mogens. Mon ikke vi skal holde fast ved, at Gud er i himlen, som Jesu Gud og Fader og at barnet i Betlehems stald var et menneskebarn, som skulle vokse i visdom og nåde hos Gud og mennesker . Jesus blev en voksen mand, som i selvhengivende kærlighed hengav sit liv som et offer for at frelse en fortabte menneskehed. Og Gud vedkendte sig dette offer ved at oprejse Jesus fra de døde. Menneskesønnens godhed og gudhengivenhed var så stor, at mennesker med rette så i ham en genspejling af Guds grænseløse kærlighed og fadersind over menneskene. Han blev for verden Emanuel, Gud med os. Ikke Gudfader selv, men i sandhed Guds Søn.
Med venlig hilsen og ønsket om en glædelig Jul. Claes
#2 af Mogens S. Mogensen - 22. december, 2009 kl. 13:18
Kære Claes
Hvis det er sandt, at Gud i Jesus Kristus blev menneske (inkarnationen), så kom Gud til mennesker her på jorden. Hvis det er sandt, at Gud er en treenig Gud, så er Gud stadig hos os som Gud Helligånd.
Hjertelig hilsen med ønsket om en velsignet jul
Mogens
#3 af claes flach - 22. december, 2009 kl. 15:09
teologi er noget forunderligt noget. Da Jesus lærte sine disciple at bede bønnen “Fader vor” kunne han lige så godt have lært dem at bede: “Du som er på jorden” – “det er nemlig mig der er Gud.” Og da han i Getsemane have bad i angst til Gud, og en engel kom og trøstede ham – talte han da bare med sig selv? Skal der være mening i Jesu liv, må man tro, at han var et virkeligt menneske, der i fortvivlelse bad til Gud og sluttelig lagde sin vilje ind under Faderens vilje. At han var en menneskesøn, et forbillede for os mennesker, som er kaldede til at følge i hans spor.
#4 af Karen E. Hansen - 23. december, 2009 kl. 13:23
Kære Mogens
Tusind tak for en ligefrem og forståelig kristusbekendelse, der fastholder inkarnationens under.
” Og Ordet blev kød og tog bolig iblandt os”!
Glædelig jul! – og tak for en læseværdig blog.