1 kg og 30 gram vejer den, med sine 580 sider. Efter en lang og trættende arbejdsdag kan det være tungt at holde fast i den, mens jeg ligger i sengen og læser den. Måske skulle jeg overveje at gå over til at læse elektroniske udgaver af bøger fx på en ”Kindle”. Men trods vægten har jeg haft svært ved at lægge bogen på natbordet, for det er indholdsmæssigt en af de vægtigste bøger, jeg i lang tid har læst. Det er Christopher Wrights bog, ”The Mission of God. Unlocking the Bibles grand narrative” (2006).
Chris Wright foretager en imponerende grundig tolkning af hele den bibelske historie fra 1. Mosebog til Åbenbaringsbogen ud fra den tese, at det Guds mission som er den bedste nøgle til tolkning af hele Bibelen. I afsnit 1 ”The Bible and Mission” begrunder og udfolder han valget af denne missionale hermeneutik. I det første hovedafsnit, afsnit 2, ”The God of Mission” redegør han for, hvordan Gud giver sig til kende i Israel og i Jesus Kristus, og han viser hvordan den bibelske monoteisme indebærer et radikalt opgør med enhver form for afgudsdyrkelse. Afsnit 3, ”The People of Mission” fokuserer på dynamikken mellem partikulariteten og universaliteten mht. til Guds folk, mens del af bogen, afsnit 4, ”The Arena of Mission” analyserer konteksten for Guds mission, menneskeheden, folkeslagene og missionsopgaven i denne kontekst.
Undertiden fremstilles mission som et tema, der udelukkende findes i Ny Testamente, og de fleste vil sikkert tænke på missionsbefalingen i slutningen af Mattæusevangeliet som basis for mission. I denne bog understreger Christ Wright, hvad andre missionsteologer også har sagt – men Christ Wright gør det på basis af en grundig eksegese af centrale tekster i Gammel Testamente – nemlig at Guds mission gennemsyrer hele Bibelen, og ikke kun Ny Testamente.
Guds mission tager sin start i historien med kaldelsen af Abraham, og Christ Wright er af den opfattelse, at det ikke ville være helt forkert at kalde 1 Mos 12,1-3 for ”the great commission”, missionsbefalingen.
“Herren sagde til Abram: »Forlad dit land og din slægt og din fars hus, og drag til det land, jeg vil vise dig. Jeg vil gøre dig til et stort folk og velsigne dig. Jeg vil gøre dit navn stort, og du skal være en velsignelse. Jeg vil velsigne dem, der velsigner dig, og den, der forbander dig, vil jeg forbande. I dig skal alle jordens slægter velsignes.”
Efter skabelsen og pardistilstanden var alt gået galt med menneskeheden. I 1 Mos 3-11 fortælles om syndefald, brodermord, syndflod, Babelstårn osv., begivenheder, som lige siden har haft deres paralleller i menneskers historie overalt på kloden. På denne alvorlige baggrund sætter Gud sin frelsesplan i gang og lancerer sin mission. Gud udvælger Abraham og igennem ham et helt folk, som han slutter pagt med; han velsigner Abraham (og Israels folk) for at i ham (og Israels folk) alle verdens folk skal velsignes. En frelsesplan, som kulminerer i en af Abrahams efterkommere, Jesus af Nazareth, Guds søn, der sender sine disciple (sin kirke) ud for at deltage i den ene og samme guddommelige mission, hvis afslutning med Gudsrigets gennembrud forudsiges i Åbenbaringsbogen.
Velsignet – for at være en velsignelse blandt alle jordens slægter. ”Gå … og vær en velsignelse!” Er det ikke det, som al mission dybest set handler om? Det er så spændende, at det kan holde mig vågen om natten, og jeg ikke tænker på, hvor tung bogen egentlig er.
Christiansfeld, lørdag, den 6. Marts 2010
Mogens S. Mogensen
For at læse mere om lignende og helt andre emner, besøg min website www.intercultural.dk
Nye kommentarer