Mogens S. Mogensen

Da jeg i 1982  skulle undervise i kristendomskundskab på et lærerseminarium i Hong i Nordnigeria, anviste læreranstalten min familie og mig et hus i en nærliggende landsby, hvor vi skulle bo. Et dejligt story hus med tre soveværelser, hver med sit badeværelse. Det viste sig, at jeg havde fået kontor i det, som blev kaldt ”master’s bedroom”.

En driftig kristen forretningsmand havde bygget huset til sig selv – og sine to koner. Da den ene kone imidlertid var i gang med en videregående uddannelse i provinshovedstaden 150 km væk, valgte han at blive boede i sit gamle hus lige bag vort hus sammen med sin første kone, og så tjene en skilling ved at leje det nye hus ud. Den første hustru var han blevet gift med i kirken, mens den lutherske kirke, som var grundlagt af missionærer udsendt fra den danske folkekirke, forstod et ægteskab som bestående af én mand én kvinder, og derfor ikke ville vie ham til kone nummer to.

Til den anden side lå et stort bygningskompleks, hvor en muslimsk bonde boede sammen med sine fire koner og over 30 børn. Oprindeligt havde manden været kristen, endda leder af en menighed, men mange år forinden havde han valgt at blive muslim og havde taget sig flere og flere koner. Det var helt i overensstemmelse med den traditionelle kultur og religion i dette område, men på et tidspunkt blev der fra muslimsk side lagt pres på ham for at reducere antallet af koner til fire.

En gang om ugen fik min kone besøg af to kvinder, som hun lærte at læse og strikke. Det slog mig, at disseto  kvinder havde et meget fint og varmt forhold til hinanden som gode veninder, og at de arbejdede godt sammen i deres fælles hjem. De var kristne, men var gift med den samme mand.

Hvad er et ægteskab? I den traditionelle kultur i denne del af Nigeria består et ægteskab af en mand og et antal hustruer i forhold til hans rigdom og position i samfundet, mens et ægteskab efter en islamisk forståelse består af én mand og op til fire hustruer. Indtil for få år siden var der heller ingen tvivl om, hvordan den kristne forståelse af et ægteskab var, men nu er dette spørgsmål for alvor kommet til debat. Ikke blandt det store flertal af verdens kristne, som vi finder i Afrika, Latinamerika og Asien, men i dele af den gamle kristne verden.

I den senmoderne kultur oplever vi nu fx i Danmark, at der opstår en nye samlivsformer ved siden af det traditionelle monogame ægteskab. For øjeblikket drejer debatten sig om parforhold mellem to mænd eller mellem to kvinder, og fremover vil der sikkert også blive debat om anerkendelse af en række andre samlivsmodeller, som allerede praktiseres nu.

Historien viser, at samfund udmærket kan fungere på basis af andre samlivsmodeller end ægteskabet mellem én mand og én  kvinde. Efter mine erfaringer med mødet med mennesker i polygame forhold eller forhold mellem to mennesker af samme køn er jeg heller ikke i tvivl om, at sådanne samlivsformer kan være præget af dyb og ægte kærlighed. Der er for mig heller ingen tvivl om, at samfundet langt hen ad vejen må tilpasse sine juridiske, sociale og økonomiske strukturer til de samlivsformer, som mennesker i et givet samfund praktiserer.

Kristendommen, traditionelle afrikanske religioner, islam og senmoderne kulturer har forskellige forståelser af, hvad et ægteskab er, og det må vi i en global verden naturligvis anerkende og blive gode til at leve med. Men for mig at se er der ingen tvivl om, at den bibelske historie og den teologiske tradition éntydigt peger på forståelsen af et ægteskab, som en forpligtende relation mellem én kvinde og én mand.

Det udelukker naturligvis ikke, at mennesker også indgår i en række andre vigtige relationer, såsom venskaber, naboskaber, partnerskaber og andre former for fællesskaber, hvor vi har brug for Guds velsignelse, og hvor vi også kan komme i kirken og modtage Guds velsignelse. Det betyder naturligvis heller ikke, at kirken er kaldet til at fordømme mennesker, som indgår i polygame ægteskaber eller andre ægteskabslignende ordninger. Men kristeligt set er for mig at se et ægteskab altid et ægteskab mellem én kvinde og én mand – i Afrika så vel som i Danmark.

Christiansfeld, søndag, den 14. marts 2010
Mogens S. Mogensen

For at læse mere om lignende og helt andre emner, besøg min website www.intercultural.dk.