I dag begynder min ferie, men hvad er det egentlig, der begynder? Hvad betyder ferie egentlig? Ja, nogen mener, at ordet ferie kommer af det franske ”faire rien”, altså, at man ingenting foretager sig. Så måske skal jeg for rigtig at holde ferie ikke foretage mig noget som helst.
Tyskerne er så grundige, så lad os spørge dem om, hvad deres ord for ferie betyder. ”Urlaub” har samme rod som ”Erlaubnis”, altså tilladelse. Og jo, jeg har fået tilladelse til at holde ferie, så det skulle være på plads. Men hvad er det da, jeg har fået tilladelse til.
Spørger vi vore svenske naboer, ja, så er det noget så forlokkende som ”semester”, der står for døren. Og ”semester” betyder jo direkte oversat seks måneder. Men for mit vedkommende kan ferien nu på årsbasis højst snige sig op til seks uger, og det er bestemt heller ikke så ringe endda.
Jeg elsker at holde ferie i Frankrig, især i Sydfrankrig, hvor jeg synes beboerne ser ud til at være gode til at holde ferie – også på arbejdsdage. Jeg husker, at mine franske venner forud for ferien plejede at ønske mig ”Bonnes vancances!”. Jamen, så har ferie måske alligevel noget at gøre med intet at foretage sig, at være vakant, tom, ledig. Min kalender for de næste uger er heldig vis helt tom, når det gælder arbejdsopgaver og aftaler.
Englænderne har et lignende ord for ferie, nemlig ”vacation”, som betyder at tømme noget eller at fratræde en stilling. Og jo, jeg trænger bestemt til at få tømt mit hoved efter nogle travle måneder, og glæder mig til for en periode at fratræde min arbejdsmæssige stilling.
De gode englændere har imidlertid også et andet ord for ferie, der giver en mere indholdsmæssig beskrivelse af, hvad ferie er, nemlig ”holiday”, altså en hellig dag, eller gerne flere af samme slags i rad. En ”holiday” var altså oprindelig en hellig dag, en religiøs festdag. På sådanne helligdage holdt man fri for arbejdet, for sammen at holde fest i anledning af en kristen højtid.
Selvom jeg er begyndt at holde ferie, kunne jeg dog godt tage mig sammen og foretage et lille studium i en etymologisk ordbog for at finde ud af, hvad det egentlig er, jeg er begyndt på i dag. Og sandelig, om ikke englænderne har ret. Vort gode danske ord ferie refererer også til kristne fester. Ferie kommer af det latinske ”feria”, der i middelalderen blev brugt om kristne højtider og fester, og også ordet fejre har sin rod i ”feria”. Men problemet er, at vi desværre ikke nogen kristne højtider at fejre på denne tid af året.
Og så alligevel. Feriesæsonen indledes med at vi fejrer Sankt Hans, hvor vi med Drachmanns ”Midsommervise” synger om, at ”hver by har sin heks og hvert sogn sine trolde, dem vil vi fra livet med glædesblus holde”. Baggrunden for glædesblussene Sankthans Aften er imidlertid rent historisk, at vi fejrer Johannes Døberens fødsel. Om den Johannes, som lagt navn til festen, fortælles det, at han beredte vejen for Jesus, og opfordrede mennesker til at følge Jesus.
Nu er det ferie. Der er tid til dovne dage, hvor vi tømmer hovedet og kalenderen for arbejdsopgaver og aftaler og ingenting gør. Men der også tid til hellige dage, hvor vi besinder os på det, der er helligt, og fejrer alt det, Gud har givet os.
God ferie!
Christiansfeld, lørdag, den 26. juni 2010
Mogens S. Mogensen
#1 af Frode Andersen - 29. juni, 2010 kl. 08:24
“Baggrunden for glædesblussene Sankthans Aften er imidlertid rent historisk, at vi fejrer Johannes Døberens fødsel.”
Det er da vist en sandhed med modifikationer. Baggrunden for Skt. Hans er sommersolhverv, og kirken har valgt at lægge fejringen af Joannes Døberen på denne dag, fordi det allerede var en markering af denne dag. Akkurat på samme måde som man lagde fejringen af Jesus på vintersolhverv den 24.12.
#2 af Mogens S. Mogensen - 3. juli, 2010 kl. 22:05
@Frode Andersen: Du har ret i, at baggrunden for vore fejringer den 23./24. juni og den 24./25. december er solhverv. Men begge fester har en dobbelt baggrund, som du også gør opmærksom på. Disse to kristne fester – for hhv. Johannes Døberens og Jesu fødsel – blev henlagt til tidspunkter, hvor folk i forvejen fejrede solhvervsfest. Derfor skulle jeg måske i stedet have skrevet, at “Baggrunden for glædesblussene Sankthans aften er, at vi på denne aften ikke bare fejrer solhverv, men også Johannes Døberens Fødsel”.
Venlig hilsen
Mogens