På en konference, som i disse dage foregår i Stavanger, sammenfattede biskop Graham Cray den anglikanske kirkes måde at arbejde med menighedsudvikling på med ovenstående ord. ”Fresh expressions”, der handler om nye måder at være kirke på, stammer fra en rapport fra 2004, ”Mission-Shaped Church – Church Planting and Fresh Expressions of Church in Changing Context”. I rapporten, der i modsætning til næsten alle andre kirkerapporter er blevet solgt i over 20.000 eksemplarer, identificeres og analyseres en lang række nye måder at være kirke på i den anglikanske kirke, som fx café-kirker, celle-kirker, ungdomskirker, netværkskirker osv.
Flere af disse alternative kirke-initiativer var blevet betragtet som kontroversielle og perifere af kirkens centrale ledelse, men nu blev periferien forbundet med centrum. Rapporten, der anbefalede at sådanne nye måder at være kirke på blev lyst i kuld og køn og udbredt over hele landet, blev enstemmigt vedtaget af kirkens øverste myndighed – og ”Fresh Expressions of the church” som en vigtig fornyelsesbevægelse i den anglikanske kirke var født.
Biskop Cray understregede, at det, der skete, var, at der med de kirkelige myndigheders velsignelse – og også økonomiske støtte – blev åbnet op for en kreativ proces på lokalt plan mhp at finde på nye måder at give mennesker mulighed for at være med i et fællesskab, hvor de kunne møde evangeliet.
”Fresh expressions of the church” definerede han på flg, måde:
• en ny måde at være kirke på i en kultur under forandring
• etableres først og fremmest til gavn for dem, som endnu ikke kommer i kirken
• bliver til ved at kristne lytter til mennesker, tjener mennesker og gør mennesker til disciple i en inkarnatorisk mission
• har har potentialet til at udvikle sig til at helt og fuldt at blive en kirke, som er formet af evangeliet og som har de klassiske kirkekendetegn, for dens særlige kulturelle kontekst.
Ærkebiskop Rowan Williams har fra første færd bakket ”Fresh Expressions” op og har tilføjet en vigtig dimension, nemlig den såkaldte ”mixed economy”. Inden for den samme kirkes missions ”husholdning” anerkendes der to ligeværdige kirkestruktuerer: de traditionelle menighedsformer i de gamle sogne og så nye måder at være kirke på, som kan gå på tværs af sognegrænser eller komplementere den traditionelle sognemenigheds arbejde. Målet er, at de to forskellige menighedsformer ikke skal udgøre to parallelsamfund, men være i partnerskab med hinanden og berige hinanden, og tilsammen give flere mennesker mulighed for at møde evangeliet på en for dem relevant måde.
I en folkekirkelig sammenhæng i Danmark er vi traditionelt vant til at tænke i en blandingsøkonomi, med de etablerede sognemenigheder, der følger sognegrænserne, og så de frie kirkelige organisationer, som kan gå på tværs af sognegrænser, men som altså ikke er menigheder. Denne traditionelle ellipse-struktur er i disse år ved at smuldre, idet organisationerne bliver svagere og svagere. Spørgsmålet er, om også vi i Danmark har brug for et frisk pust i form af nye former for menigheder (eller kirker) ved siden af sognemenighederne i en blandingsøkonomi, hvor begge strukturer anerkendes som fuldgyldige menigheder eller kirker – for bedre at komme mennesker i møde med evangeliet?
Stavanger, torsdag, den 24. Marts 2011
Mogens S. Mogensen
Nye kommentarer