For øjeblikket føres der en vigtig debat om forholdet mellem kristendom og krig – foranlediget af, at Danmark er i krig – og om feltpræsters rolle ved fronten – foranlediget af, at folkekirken udsender præster til at give soldater kirkelige betjening.
Iben Tranholm harcellerer i en artikel i Kristeligt Dagblad i dag over, at biskopperne ikke mener, at præster skal opmuntre til krig, og at de advarer imod at kristendomme smelter sammen med krig. Dette biskoppelig synspunkt er ifølge Tranholm malplaceret. Med henvisning til Bibelen (i praksis Det Gamle Testamente) og kirkehistorien slår hun fast, at der findes ”adskillige eksempler på, at Gud har været med i krig”. Derfor ser hun åbenbart ingen problemer i med henvisning til Gud og kristendom at opmuntre soldater til krig. ”Hvad der er brug for, er en muskulær kristendom, der har styrke, vilje og visdom til at skabe forandringer”. Uden at hun siger det direkte, så får man dog det indtryk, at der altså skal føres krig i Guds navn for sådanne forandringer. Derfor kan hun også konkludere, at ”set i det lys virker biskoppernes modvilje mod V-tegnet dels som en kastration af kristendommen, dels som en blokade for dens virkning i verden”.
Kristendom er forkyndelse af Kristus. Men hvilken Kristus er det, der igennem denne udlægning af kristendommens rolle i verden og af feltpræsternes rolle ved fronten, forkyndes? Efter min mening kommer vi på denne måde let til at forkynde en Kristus, som er på vores side mod de andre. Altså ”Gott mit uns!” Det gælder, når to ”kristne” hære er i krig med hinanden, som der har været talrige eksempler på i det 19. og 20. Århundrede, og der på hver side står feltpræster, som – hvis de følger Tranholms anvisninger - i Kristi navn ønsker sejr for hver deres hær. Det gælder når en ”kristen” hær står over for en ”muslimsk” hær, som der i de senere år har være flere eksempler på, og feltpræsten – hvis han eller hun følger Tranholms anvisninger - opildner de kristne soldater til krig i Kristi navn, og imamen – efter samme logik – opildner de muslimske soldater til krig i Allahs navn.
Iben Tranholm har desværre ret i, at krig er et vilkår i verden – og jeg vil tilføje: lige som det gælder for alle andre former for ondskab, der – teologisk set – alt sammen er en følge af syndefaldet. Og Iben Tranholm har også ret i, at Kristus er til stede ved fronten, men sådan som jeg læser mit Nye Testamente, så vil han være til stede dér som fredsfyrste og ikke som krigsherre.
Derfor er det efter min opfattelse også feltpræsters fornemme opgave, som jeg er sikker på at de allerfleste feltpræster røgter med stor ansvarlighed, at forkynde Kristus. Ikke som den krigsherre, i hvis navn soldater fører krig mod fjenden, men som den fredsfyrste, der ønsker at give alle, der vil tage imod den, både venner og fjender, del i sin fred – midt i denne krigens verden – og give håb om, at hans fredsrige engang vil sejre. Ikke ved magt og ved styrke, men ved hans Ånd.
Christiansfeld, fredag, den 20. januar 2012
Mogens S. Mogensen
#1 af Mathias Schwartz Kirkegaard - 20. januar, 2012 kl. 15:44
Amen
#2 af Ricardt Riis - 20. januar, 2012 kl. 18:14
Nå, du læste Iben Tranholm. Jeg kastede mig over kronikken, http://www.kristeligt-dagblad.dk/artikel/448213:Kronik–Kirken-i-krig-traenger-til-et-etisk-og-teologisk-eftersyn. Så fik jeg da ikke hjerteslag lige med det samme. For Tranholms artikel er godt nok langt ude. Det er næsten Breiviks muslimgørelse af kristendommen om igen, bortset fra, at hun vel ikke selv griber til våben.
#3 af Svend Jespersen - 20. januar, 2012 kl. 19:55
Ingen af mine sidste tre indlæg på din blog er dukket op, og jeg går ud fra, du ikke blokerer nogen deltagere på din blog uden at begrunde det.
Jeg bliver genkendt fint nok pga. min registrering og tidligere indlæg, og kodeordene ser heller ikke ud til at være noget problem.
Hvis du ser dette indlæg, håber jeg, du måske kan forklare, hvor problemet ligger.
#4 af Svend Jespersen - 20. januar, 2012 kl. 20:10
Undskyld sidespringet. Pludselig ser det ud til at virke.
Jeg er helt enig med dig i dine ord i dette indlæg, men netop dermed bliver mine indvendinger i min sidste, ikke-viste kommentar vel mere relevante? Jeg gengiver den uredigeret herunder, og den er en kommentar til dit indlæg “Stol på Gud og hold hovedet koldt”.
“Nu har jeg med stor interesse gennem et stykke tid fulgt med i alle dine beretninger fra Afrika. Mit kendskab til Afrika og afrikanere siger mig, at der nok er større håb om en form for forståelse og tilnærmelse mellem kristne og muslimske ledere i Afrika end mellem mellemøstlige og arabiske muslimer og europæiske kristne.
Desværre savner jeg lidt i dine beretninger. Jovist, interreligiøs dialog og fortællinger herom lyder da smukt og korrekt, men hvor kommer din egen mening om ordene og resolutionerne fra dialogen frem? Hvorfor har du f.eks. ikke nogen kommentarer til denne ordlyd fra resolutionen fra Addis Ababa:
”It is common knowledge that religious differences have always been exploited to satisfy political, economic and social agendas.”
Kunne en naturlig kommentar fra din side ikke f.eks. være: ”Hvorfor ikke drage den logiske konsekvens af den udtalelse, nemlig en fælles afstandtagen fra, at religiøse regler (Sharia, De Ti Bud eller lignende religiøse love), skal danne grundlaget for lovgivningen i eller opbygningen af en nation.”?
Ligeledes savner jeg en kommentar fra din side til denne del af resolutionen:
“… our religious mandate to be agents of Justice, Peace and Reconciliation, and thus discredits our resolve to live up to that mandate”.
Jeg troede, at ”religiøse mandater” kun eksisterede i Islam og delvist i den katolske kirke. Eller har jeg misforstået noget?
Når du så i dit indlæg ”Stol på Gud og hold hovedet koldt” skriver om, at ”… nogle “krigeriske” feltpræster lader os føre ned ad den glidebane, der ender i hellig krig”, så er der absolut ingen tvivl om dit standpunkt.
Jamen, vi kan da alle herhjemme være noget så uendeligt enige om, at religion ikke bør anvendes i krigerisk øjemed, men hvor giver du udtryk for din modstand mod, at andre gør det? Hvor er dine kommentarer til Koranens ord og beretningerne om profetens ord og gerninger, som islams fyrtårne igen og igen anvender for at retfærdiggøre hellig krig? Og hvor anbefaler du din kristne, lutherske indgang til det spørgsmål i modsætning til islams lærdes holdning til begrebet Jihad?
Og jo, jeg er fuldstændig klar over, at jihad ikke kun er militær kamp for islam, men det er bestemt en væsentlig del af den.”
#5 af Mogens S. Mogensen - 20. januar, 2012 kl. 20:11
@Svend Jespersen:
Nej, selvfølgelig blokerer jeg ikke. Mystisk. Send dem endelig igen.
Vh Mogens
#6 af Svend Jespersen - 20. januar, 2012 kl. 20:18
Undskyld sidespringet. Pludselig ser det ud til at virke.
Jeg er helt enig med dig i dine ord i dette indlæg, men netop dermed bliver mine indvendinger i min sidste, ikke-viste kommentar vel mere relevante? Jeg gengiver den uredigeret herunder, og den er en kommentar til dit indlæg “Stol på Gud og hold hovedet koldt”.
“Nu har jeg med stor interesse gennem et stykke tid fulgt med i alle dine beretninger fra Afrika. Mit kendskab til Afrika og afrikanere siger mig, at der nok er større håb om en form for forståelse og tilnærmelse mellem kristne og muslimske ledere i Afrika end mellem mellemøstlige og arabiske muslimer og europæiske kristne.
Desværre savner jeg lidt i dine beretninger. Jovist, interreligiøs dialog og fortællinger herom lyder da smukt og korrekt, men hvor kommer din egen mening om ordene og resolutionerne fra dialogen frem? Hvorfor har du f.eks. ikke nogen kommentarer til denne ordlyd fra resolutionen fra Addis Ababa:
”It is common knowledge that religious differences have always been exploited to satisfy political, economic and social agendas.”
Kunne en naturlig kommentar fra din side ikke f.eks. være: ”Hvorfor ikke drage den logiske konsekvens af den udtalelse, nemlig en fælles afstandtagen fra, at religiøse regler (Sharia, De Ti Bud eller lignende religiøse love), skal danne grundlaget for lovgivningen i eller opbygningen af en nation.”?
Ligeledes savner jeg en kommentar fra din side til denne del af resolutionen:
“… our religious mandate to be agents of Justice, Peace and Reconciliation, and thus discredits our resolve to live up to that mandate”.
Jeg troede, at ”religiøse mandater” kun eksisterede i Islam og delvist i den katolske kirke. Eller har jeg misforstået noget?
Når du så i dit indlæg ”Stol på Gud og hold hovedet koldt” skriver om, at ”… nogle “krigeriske” feltpræster lader os føre ned ad den glidebane, der ender i hellig krig”, så er der absolut ingen tvivl om dit standpunkt.
Jamen, vi kan da alle herhjemme være noget så uendeligt enige om, at religion ikke bør anvendes i krigerisk øjemed, men hvor giver du udtryk for din modstand mod, at andre gør det? Hvor er dine kommentarer til Koranens ord og beretningerne om profetens ord og gerninger, som islams fyrtårne igen og igen anvender for at retfærdiggøre hellig krig? Og hvor anbefaler du din kristne, lutherske indgang til det spørgsmål i modsætning til islams lærdes holdning til begrebet Jihad?
Og jo, jeg er fuldstændig klar over, at jihad ikke kun er militær kamp for islam, men det er bestemt en væsentlig del af den.”
Venlig hilsen
Svend Jespersen
#7 af Svend Jespersen - 20. januar, 2012 kl. 20:26
@Mogens Mogensen.
Jeg har nu forsøgt at kommentare dette indlæg tre gange. Anden gang fik jeg en besked om, at jeg allerede havde sendt et enslydende indlæg. Tredje gang gik tilsyneladende heller ikke igennem.
Jeg har forgæves ledt efter regler for indlæg på din blog, f.eks. om max antal ord eller forbud mod links. Indlægget fra Ricardt Riis viser, at det ikke er links, der er problemet.
Jeg fortsætter med at forsøge.
#8 af Svend Jespersen - 20. januar, 2012 kl. 20:45
@ Mogens.
Nu virker det vist. Undskyld de mange indlæg.
Venlig hilsen
Svend Jespersen
#9 af Mogens Johannesson - 21. januar, 2012 kl. 18:15
@ Svend Jespersen
Nogen gange kan det hjælpe lige at opdatere siden efter man har postet et indlæg – evt. vente et par minutter. Af mystiske årsager er der nogle databaser der er lidt lang tid om at registrere nyt indhold, og smide det videre til det pågældende interface.
Mogens S. Mogensen har ingen mulighed for at holde dig uden for debatten, som du nok også selv er kommet frem til.
Det var blot et par gode råd, hvis du skulle opleve problemet en anden gang :)
#10 af bent - 22. januar, 2012 kl. 00:48
ja, Tranholm er uhyre langt ude – og det er utrolig dobbeltmoralsk, at der ikke kommer et ramaskrig fra visse politikere, der ikke plejer at holde sig tilbage. Tænk hvis det var en muslim, der havde skrevet sådan om islam – så skulle I se dem komme frem..
#11 af Mogens S. Mogensen - 22. januar, 2012 kl. 14:37
@Svend Jespersen:
Generelt: Selvom muslimske og kristne ledere indgår i idag for at fremme fred og forsoning, betyder det naturligvis ikke, at der ikke fortsat vil være afgørende forskelle i deres syn på en lang række forhold, inkl. sharia. Men opgaven må være at forsøge at nå så langt som muligt ud fra det som man trods alt kan enes om for at fremme fred og forsoning. Hvis vi som kristne og muslimer skulle vente med at arbejde sammen om fred og forsoning indtil vi var enige om alt, så kom vi aldrig i gang.
jeg forstår brugen af ordet “religious mandate” som et andet udtryk for vor etiske forpligtelse – fx til at fremme retfærdighed, fred og forsoning.
Jeg har mange andre gange givet udtryk for afstandtagen fra muslimers brug af religion i krigerigsk eller voldeligt øjemed.
Venlig hilsen
Mogens