I mange årtier var mission og økumeni i manges bevidsthed to meget forskellige fænomener, og økumeniske og missions-miljøer var ofte meget adskilte. Mission fokuserede på forkyndelse af evangeliet i Afrika og Asien og blev varetaget af missionsselskaber. Økumeni var mellemkirkelighed, der fokuserede på at styrke relationerne mellem de forskellige kirkeretninger nationalt og globalt. Organisatorisk levede de to bevægelser også hver deres liv.
De folkekirkelige missionsselskaber samledes allerede i 1912 i Dansk Missionsråd, og efter at Dansk Missionsråd også optog frikirkelige missionsorganisationer, etableredes en særlig folkekirkeleg afdeling i Dansk Missionsråd, og i 1997 skiltes den folkekirkelige del af missionsrådet ud i den selvstændige organisation, Folkekirkens Mission, der udover missionsselskaber også havde stiftsudvalg for mission som medlemmer.
Det økumeniske arbejde organiseredes i 1939 i det fælleskirkelige Økumenisk Fællesråd, der i dag videreføres i Danske Kirkers Råd. I 1954 etableredes i halvofficielt regi Folkekirkens Mellemkirkeligt Råd, der i 1989 blev en officiel lovfæstet del af Folkekirken, knyttet til mellemkirkelige udvalg i alle stifterne.
Hvad mange ikke ved, er, at den moderne økumeniske bevægelse udspringer af den moderne missionsbevægelse. Det var missionsarbejdet i Afrika, Asien og Latinamerika, der eksponerede behovet for et nærmer samarbejde mellem de kirker, som – direkte eller gennem deres missionsorganisationer – udsendte missionærer for at forkynde evangeliet for animister, hinduer, buddhister, muslimer mv. Man kunne også ud fra erfaringen henvise til Jesu bøn om ”at de alle må være ét, ligesom du, fader, i mig og jeg i dig, at de også må være i os, for at verden skal tro, at du har udsendt mig” (Joh 17,21).
På den første store internationale missionskonference i Edinburgh i 1910 drøftedes bl.a. behovet for et nærmere samarbejde i mission. Og i de følgende år etableredes flere økumeniske organisationer, først International Missionary Council i 1921, dernæst i 1925 ”Faith and Work”, der fokuserede på kirkernes samfundsansvar, og endelig i 1927 ”Faith and Order”, der specifikt arbejdede for kirkernes enhed. De sidste to organisationer blev grundstammen i ”World Council of Churches”, der blev dannet i 1948, bl.a. med Folkekirken som medlem.
Erkendelsen af at økumeni og mission hænger sammen slog igennem på internationalt plan allerede i 1961, da det internationale missionsråd blev integreret i kirkernes verdensråd. Danskeren Erik W. Nielsen, der var ansat i det internationale missionsråd i 1950-58, spillede en central rolle i den proces, der ledte frem til integrationen. Han gav udtryk for den teologiske indsigt, som på dette tidspunkt bredte sig: ”At kirken er apostolisk betyder, at den er missionerende. … Mission er selve kirkens livsbetingelse”.
Efterhånden er det gået op for flere og flere herhjemme, at der er et kraftigt overlap mellem mission og økumeni. Mission sker i dag altid i partnerskab med kirker i andre dele af verden, og dermed er missionsarbejdet et mellemkirkeligt arbejde. Samtidig handler økumeniske relationer mellem folkekirken og andre kirker i Danmark og internationalt mere og mere om, hvordan man kan arbejde sammen om og inspirere hinanden til kirkens mission.
Det Mellemkirkelige Råds formål er ”at varetage folkekirkens mellemkirkelige opgaver på landsplan”, men Folkekirkens Missions formål er ”at fremme og styrke folkekirkens forståelse for og engagement i mission og religionsmøde lokalt og globalt”. Spørgsmålet er, om ikke folkekirkens mellemkirkelige opgave i dag må inkludere en styrkelse af folkekirkens engagement i mission og religionsmøde. Specielt i lyset af den formålsparagraf som kirkeministeriets blå betænkning (1477) fra 2006 om ”Opgaver i sogn, provsti og stift” må denne tolkning være relevant: ”Folkekirkens mission som kristen kirke er at forkynde Kristus som hele verdens frelser … Alle konkrete målsætninger må dybest set tjene denne opgave”
Derfor er det da også både helt logisk og meget glædeligt, at mission og økumeni i folkekirkeligt regi i dag igen har fundet sammen. På et møde i Folkekirkens Mellemkirkelige Udvalg den 3. – 4. februar blev det markeret, at Folkekirkens Mission nu integreres i Folkekirkens Mellemkirkelige Råd, og ved samme lejlighed tilføres der (for første gang) ressourcer fra Folkekirkens Fællesfond til Folkekirkens Mission, så Mellemkirkeligt Råd kan ansætte en medarbejder til at varetage denne opgave.
Til lykke til folkekirken med, at den nu vedkender sig kirkens missionsopgave. Til lykke til de fremmedgjorte søskende, økumeni og mission, som nu i folkekirken organisatorisk genforenes.
Christiansfeld, søndag, den 5. februar 2012
Mogens S. Mogensen
Nye kommentarer